Selvevaluering 2017

Selvevaluering december 2017

Kapitel 2: Elevens faglige standpunkt og generelle udbytte af undervisningen

 

På Grindsted Privatskole er skolens pædagogiske målsætning, vedtaget i 2011 og løbende justeret, et vigtigt redskab for at sikre den enkelte elevs læringsmæssige udvikling. Den pædagogiske målsætning er dels bygget på de kompetencer, som vurderes at være vigtige i det 21. århundrede, og dels for at kunne stå mål med det, folkeskolens elever skal lære, som udmeldt fra Undervisningsministeriet. Vi mener, at læringsmålene og kompetencerne nødvendigvis må supplere hinanden for at ruste den enkelte elev bedst og sikre at det læringsmæssige udbytte af undervisningen er størst.

 

I denne del af selvevalueringen har skolen forholdt sig til elevens faglige standpunkt og generelle udbytte af undervisningen.

 

At kunne evaluere den enkelte elevs standpunkt og udbytte er noget, som skolen, lærerteamet og den enkelte lærer til stadighed må have en opmærksomhed på. På Grindsted Privatskole er der især en nysgerrighed på, hvilken form for evaluering rent faktisk også sikrer, at eleven fortsat vil udvikle sig. Evaluering skal altså give mening og have en fremadrettet effekt. Som det ses af nedenstående skema, er mange evalueringsværktøjer i spil og grundlæggende for dem er, at det er vigtigt at have løbende samtaler med de enkelte elever.

 

Skolen benytter tilgængelige IT-platforme til undervisning og evaluering. Flere giver mulighed for både skriftlig og mundtlig tilbagemeldinger, som også forældre kan følge med i – ex. Showbie og Clio Online.

 

Clio Online hare flere evalueringsværktøjer indbygget. De anvendes i forbindelse med undervisningsforløbene.

 

Værktøjer, der anvendes pt. på tværs af fag:

0.kl

Portfolio, Rambøll sprogvurderingstest, kontrolleret tegneiagttagelse, løbende samtaler med eleverne. ”Blomsten” (samtaleblomst” som bruges til både at evaluere og sætte nye mål. Særligt fokus på trivsel.

1.kl

IL basis, løbende evaluering i forbindelse med undervisning materialer, kreative fag udstilles og forældre inviteres, løbende dialoger med den enkelte elev, Ved afslutning af forløb er der en evaluering, MAT1, synlige læringsmål for hvert forløb, der evalueres efter forløbet,

2.kl

Evaluering fra materialet: Flydende læsning i praksis, ST2, MAT2, Nat test i matematik (3.kl), BookCreator, synlige læringsmål for hvert forløb, der evalueres efter forløbet,

3.kl

Egen produktion af deltest efter emner, dagbog, Clio online værktøjer, elevsamtaler

4.kl

MAT 4 test (forår), ugeopgaver, elevsamtaler, elev-feedback, elevens egen evalueringer om mål er nået, kreative præsentationer, resultatvurderinger, evalueringsopgaver fra Clio Online, iTunesU forløb med afleveringer, synlige læringsmål i klassen,

5.kl

Resultatvurderinger, elev-elev feedback, Clio online værktøjer, portfolio, Evaluering gennem Showbie, elevsamtaler, MAT test (hogrefe), evaluering på Matematikfessor, ST5, portfolio, nationale tests, hvor progression synliggøres.

6.kl

MAT test 6 (forår), løbende afleveringer, elevsamtaler, elev-feedback, elevens egen evalueringer om mål er nået, kreative præsentationer, resultatvurderinger, evalueringsopgaver fra Clio Online, Showbie

7.kl

Lærerfeedback i Showbie (mundtligt og skriftligt), målsætninger og evalueringer efter forløb, fagsamtaler (lærer-elev), Eget udviklet elektronisk progressionsværktøj ”KADU”, Nationale test, WEB prøver fra Gyldendal.dk

8.kl

Lærerfeedback i Showbie (mundtligt og skriftligt), målsætninger og evalueringer efter forløb, fagsamtaler (lærer-elev), Eget udviklet elektronisk progressionsværktøj ”KADU”, Terminsprøver

9.kl

Lærerfeedback i Showbie (mundtligt og skriftligt), målsætninger og evalueringer efter forløb, brug af Showbie til tilbagemeldinger, fagsamtaler (lærer-elev), Eget udviklet elektronisk progressionsværktøj ”KADU”, Terminsprøver, WEB prøver fra Gyldendal.dk. Vi arbejder op mod eksamen og derfor evaluerer vi meget fælles på klassen for at inspirere hinanden og give hinanden gode ideer til kommende opgaver indenfor faget.

Denne afsluttende snak er ofte i sammenhæng med en afsluttende øvelse som kan være eksamensrelevant.

 

 

Punktet er til løbende evaluering og som det ses, anvendes både nationale tests, testværktøjer, der følger undervisningsmaterialer samt selvudviklede værktøjer. Det, der går igen i lærernes besvarelser er, at samtalerne med den enkelte elev, hvor mål sættes og hvor disse mål evalueres, er en grundforudsætning for at den enkelte elev har en progression i læringen.

 

I evalueringen fra 2013 var det beskrevet, at vi anvendte karakterskalaen (7-trins skalaen) fra 4. klasse, hvor den gradvist blev indført på klassetrinene. Det har vi i år valgt ikke at fortsætte med, da vi oplevede, at eleverne var mere optaget af karakteren, end af læringsprogressionen. Skalaen kan fortsat benyttes i enkeltstående tilfælde efter lærerens eget valg, men er ikke længere en del af karakterbladet, der sendes med hjem. Fra 7. klasse benyttes karakterskalaen i alle fag på nær naturfagene, da disse er nye fag og lærerne vælger at vente med karaktergivning for at få et bredt vurderingsgrundlag for karaktergivning.

 

2f-2j – Belysning af elevernes standpunkt i samarbejde med elever og forældre

 

I dette afsnit beskrives, hvordan elever og forældre inddrages og overvejelser om ændringer i dette: Bemærk, at der er et overlap i f.t. værktøjerne, som i høj grad inddrager eleverne.

 

Indskolingen (0.-3.kl):

 

Eleverne inddrages både skriftligt og mundtligt ved slutningen af længere forløb. Især i ugerne, hvor ”foretagsomhed” (fra den pædagogiske målsætning) er i fokus, er eleverne med til at sætte egne mål for læring. Der planlægges med 6 emneuger/år.

Dagligt udfyldes en dagbog/portfolio, hvor eleverne reflekterer over egen indsats og læringsudbytte.

 

Der udfyldes karakterblad samt evalueringer i f.t. den pædagogiske målsætning. Sammen med testresultater drøftes dette ved skole-hjem samtaler 2 gange årligt med forældre. Der kan, hvis der er særlige behov, udarbejdes handleplaner for det enkelte barn. Disse er der løbende opfølgning på, hvor også PPR-psykolog kan blive inddraget.

 

Ændringer i praksis:

Tidligere anvendte tests (IL, OS. DBK, o lign.) afløses af nationale tests.

En lærer svarer, at der er større fokus på flere korte ”briefings” med forældre end lange ”sjældne” møder.

Flere løbende samtaler med forældre, end tidligere, som opleves positivt.

 

Mellemtrinnet (4.-6.kl)

 

Der sættes fokusmål efter hver aflevering, som dokumenteres gennem Showbie-appen. Der er løbende dialoger om læringsudbyttet med den enkelte elev. Der er 1-2 gange årlige samtaler med forældre om elevens udbytte, og forældrene kan løbende følge barnets læringsudbytte gennem forældreadgang i Showbie. Er der behov for flere samtaler, aftales det.

 

Onenote anvendes, som Showbie, til at forældre kan holdes løbende orienteret.

 

Ændringer i f.t. tidligere praksis:

Strukturen på skole-hjem samtalerne er ændret, så det i højere grad er elevens og forældrenes vurderinger af elevens læringsprogression, der er udgangspunkt for samtalen, hvor der sættes nye mål. Til efterårets samtale er der fokus på elevens udvikling i forhold til den pædagogiske målsætning, og samtidig sætter eleven faglige mål i samarbejde med forældre og lærere. Eleven og forældre udfylder en vurdering ift. den pædagogiske målsætning forud for skolehjemsamtalen og det danner udgangspunkt for skole-hjem samtalen. Dette skema skrives ind i karakternet og evalueres løbende i undervisningen og ved særlige elevsamtaler. I forårets skole-hjem samtaler fokuseres der primært på elevens faglige standpunkt og læringsmål. Til denne samtale inddrages relevante tests i dansk og matematik, ligesom udtalelser fra relevante faglærere videregives. De sociale og faglige mål som blev fastsat i efterårets samtaler evalueres ligeledes til denne samtale.

 

Onenote og nye muligheder gennem Office 365 pro undersøges og afprøves.

 

 

Udskolingen: (7.-9.kl)

 

KADU er blevet udviklet – det er en digital målskive, hvor trinmål og elevernes egne mål sammenkobles. Her er den enkelte elevs progression væsentlig. Der afsættes tid – ud over den løbende evaluering – til en 30 min elevsamtale i efteråret samt 2x15 min til faglærerne til en fagligt relateret elevsamtale – ligeledes i efteråret.

 

Der gives ultimo november terminskarakterer samt en uddannelsesparathedsvurdering. Ved skole-hjem samtalen i foråret udfylder lærerne et udtalelsesblad, der tager udgangspunkt i den pædagogiske målsætning.

 

Forældre har adgang til løbende at følge med i elevens udbytte af undervisning gennem Showbie.

 

Ændringer:

Der har – på baggrund af elevønsker, vært en vægtning af elevsamtaler, så efteråret ikke har fastlagt skole-hjem samtaler, men kan afholdes efter behov. Det er afprøvet og vurderes at have et højere udbytte for den enkelte elev. Forældrene har derudover mulighed for løbende at følge med gennem Showbie.

 

Udviklingen af KADU giver meget god mening i den daglige undervisning for både elever og undervisere.

 

 

2f-2.j

Belysning og vurdering af elevens standpunkt i lærersamarbejdet:

 

Der sættes mange timer af til lærersamarbejde og en stor del af dette samarbejde handler om elevernes udbytte af undervisning. Som beskrevet under værktøjerne, er der en del af disse, der er udviklet af lærerne.

 

Særligt for de tre faser gælder her:

Indskolingen:

Der skelnes mellem klasse-team-møder og fasemøder.

Især de elever, der har særlige udfordringer, drøftes på fasemøderne. Her er det vigtigt, at der er fælles fokus i f.t. handleplanerne. Ligeledes kan det være godt at drøfte resultater af nationale tests, hvis der er elever, der kræver særlig opmærksomhed.

Klasseloggen anvendes løbende til at holde alle orienteret om særlige tiltag/udvikling...

 

 

Teammøder hver uge samt mulighed for at mødes derudover vedr. enkelt-elever.

 

Ændringer i tiltag:

Der ønskes mulighed for at alle lærere, der er på en klasse – herunder også pædagoger deltager i en klassekonference forud for skole-hjemsamtalerne.

 

Oplever større effektivitet ved flere korte møder (ugentlige møder)

 

Mellemtrinnet:

 

Der er løbende møder i klasseteamet, hvor de enkelte elevers standpunkt og vurdering af læringsprogression finder sted. Op til skole-hjemsamtalerne er der en særlig drøftelse af den enkelte elevs udbytte af undervisningen på tværs af fagene.

 

På fasemøderne er der en generel drøftelse af undervisningens tilrettelæggelse for at sikre at målene nås.

 

Nye tiltag i det kommende skoleår:

På mellemtrinnet forventes ændringer for skoleåret 2018-19 især omkring tilrettelæggelse af undervisningen, så det i vid udstrækning ikke er fagene, der er styrende, men at det er indholdet, det tematiserende og det projektbaserede, der binder fagene sammen, og på den måde skaber helhed. Der vil være niveaudelt dansk, engelsk, matematik samt idræt og musik på ugeskemaet, mens øvrige fag dækkes i projekttimerne. Målet er, at vores elever kommer ud som hele mennesker, der kan samarbejde, som er nytænkende og kreative, og som kan bruge deres erhvervede viden i nye kontekster.

 

 

Udskolingen:

 

Der er løbende møder i klasseteamet, hvor de enkelte elevers standpunkt og vurdering af læringsprogression finder sted. Her benyttes redskabet KADU. Op til skole-hjemsamtalerne er der en særlig drøftelse af den enkelte elevs udbytte af undervisningen på tværs af fagene. I forbindelse med uddannelsesparatheds vurderingen er der ligeledes en særlig drøftelse og vurdering af den enkelte elev.

 

På fasemøderne er der en generel drøftelse af undervisningens tilrettelæggelse for at sikre at målene nås samt fortsat udvikling af evalueringsværktøjerne.