Læreplaner

ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING:

 

HVAD FORSTÅR VI VED DET:
Personlig udvikling hænger sammen ordene selvtillid og selvværd. Selvtillid er en ensidig styrke der er afhængig af, at barnet er handlende og ”på” (præstation) i en given situation. Selvværdet er mere alsidigt hvilket vil sige barnet har en værdi i sig selv, for det menneske det er og ikke nødvendigvis er ”på” eller skal præstere noget for at blive holdt af, anerkendt og respekteret. Men fordi, at hvert menneske er unikt.

 Alsidig personlig udvikling giver barnet mulighed for at kunne være og opleve sig selv som er helt menneske med de ressourcer barnet besidder.


MÅL:
At børnene udvikler et godt selvværd og har god selvtillid, samt er selvhjulpne

METODER:

For at få et fælles fodslaw omkring anerkendende pædagogik, deltager personalet  i ICDP kursus og lærer at bruge de 8 samspilstemaer. I mødet med nye børn, skal vi være opmærksomme på, at vi har opbygget en følelsesmæssig kontakt til dem, inden vi kan påbegynde en læring.

 

1)    Vis positive følelser – vis du er glad for barnet

2)    Juster dig efter barnet og følg barnets initiativ/ det barnet er optaget af,  følg barnets samtale.

3)    Tal m. barnet om det, det er optaget af, få gang i en følelsesmæssig kommunikation, (smil, sidde tæt, berøring, lytte/vente, kigge på alle børn i en gruppe, glædesudbrud), dele glæde).

4)    Give ros, reager positiv og bekræftende, både i forhold til børnene, men også kollegaer imellem.

5)    Fokuser opmærksomhed omkring noget ”fælles tredje”, ved at sige ”se her”, opfodrer til at udforske, spørg ind til og beskriv hvad vi ser

6)    Giv mening til barnets oplevelser af omverdenen, ved at tale om den og vise følelser og engagement.

7)    Uddyb og giv forklaringer. Fortæl historier, sammenligne med tidligere oplevelser, sæt ord på alt (f.eks når vi spiller: Hvem er det sin tur, hvad farve har barnets brik), se på forskelle og ligheder, hvordan fungerer ting,. Børn lærer mere i samvær med et andet menneske, som det har en tryg relation med.

8)    Hjælp barnet med at kontrollere sig selv. Sæt grænser på en positiv måde, ved at vejlede uden at tage over, anvise positive alternativer og planlægge trin for trin. Sige hvad vi vil have, forklare børnene hvorfor vi vil have det. At de voksne har fokus på dem der gør det rigtige.

 

  • På stuemøder, kan man aftale hvilke børn der skal være fokusbørn i en periode. Fyld barnet med selvværd, ved at give det en halv time i en lille gruppe af børn f.eks m. dialogisk oplæsning, spil eller tage barnet med ud at handle, med at andet barn og dermed give det højstatus. 
     
  • Til samtaler kan der evt. bruges videoklip.
     
  • Ved modtagelsessamtale kan man spørge forældrene: ”Hvad skal vi glæde os til, når jeres barn starter i Lindetræet” ?.
     

TEGN:

  • At størsteparten, af Lindetræets aktiviteter tager udgangspunkt i hvad børnene er optagede af, frem for påduttede aktiviteter.
  • At børnene kan regulere sig selv følelsesmæssigt.
  • At de voksne har fokus på det positive sammen med barnet, i sine fortællinger til forældrene og kan redefinere negative beskrivelser.
  • At børnene kan sige til og fra.
  • At børnene er trygge og tør spørge om hjælp hos de voksne.
  • At de voksne kan se bag om børnenes adfærd.
  • At der er forudsigelighed (tydelige voksne, dagens rytme (brug ikoner) og vi forbereder børnene på begivenheder, der er struktur, giv børnene få valg).
  • Personalet har fokus på børnenes ressourcer f.eks vha. barnets sol og gør de øvrige børn opmærksomme på et barns ressourcer.
  • De voksne har ansvaret for en god relation til barnet og insisterer på at være vedholdende, selvom barnet udfordrer os.
  • De voksne ser børn og forældre. Der siges goddag og farvel, stuerne laver iagttagelser som videregives til forældre. Der tages fotos, skrives på tavlen om dagens oplevelser.
  • De voksne viser overskud og deler deres ro med barnet, ved at gribe en konflikt an på forskellige måder, så den løses uden brug af magt og skæld ud. Dette fører til mere tilfredshed med i sit arbejde Til møder, er de voksne optaget af det der virker, frem for problemer.

 

SOCIALE KOMPETENCER:

 

HVAD FORSTÅR VI VED DET:

At børnene kan leve sig ind i egne og andre menneskers følelser og tanker, er vigtigt for at være i stand til at knytte venskaber og relationer til andre børn og voksne.

At udvikle sig socialt kræver at blive anerkendt og respekteret og at børn oplever at være gode nok i sig selv og aktivt deltager i det fællesskab de er en del af.

 

Børn skal opleve tryghed, tillid og rummelighed i alle de relationer de indgår i.

MÅL:

  • Børnene danner venskaber
  • Børnene leger
  • Børnene udvikler empati (Tager ansvar for hinanden og ting, hjælpsomme, samarbejder, kan vente på tur)
  • Børn og voksne har positive relationer til hinanden
  • De største børn kan selv løse mindre konflikter
  • At have et fællesskab omkring noget (traditioner, dagsrytme)

METODER:

  • Børnene får tid og støtte til at lege
  • Børnene deltager i fælles aktiviteter, hvor de skal samarbejde (sanglege, regellege, spille spil m.m.)
  • Vi opfordrer børnene til at hjælpe hinanden
  • Vi har tid til at løse konflikter
  • Plads til at lave sjov, fjolle, bruge humor
  • Give barnet udfordringer, opmuntre
  • Opfange hvad børnene er optaget af og støtte op  (materialer, lokaler m.m.)
  • Børnehaven har traditioner
  • Børnene kan danne venskaber/fællesskaber på tværs (aktiviteter i forsk. grp. F.eks aldersopdelte, piger og drenger)

TEGN:

  • Vi hjælper alle børnene til at have en ven
  • Vi hjælper alle børnene til at indgå i lege
  • Alle børn er med i fælles aktiviteter (vi prioriterer tid til, at alle børn får hjælp til at færdiggøre en aktivitet, så vi også ser de børn, som ikke kommer af sig selv)
  • De voksne er opmærksomme på hvilke børn der trænger til ekstra opmærksomhed
  • Ingen drillerier/mobning, ingen er udenfor fællesskabet



SPROGLIGE KOMPETENCER:

 

HVAD FORSTÅR VI VED DET:

Sproget er en forudsætning for, at kunne udtrykke sig samt kommunikere med

omverden. Det er primært det talte sprog, men også et indblik i hvorledes, vi

påvirker hinanden med blandt andet kropssprog.

Sproget bruges ofte til, at skabe relationer mellem mennesker og er derfor vigtig, at

forstå betydningen af. Sproget bruges i sang, fortælling, fremlæggelse og den

generelle kontakt mellem mennesker.

Det er dog også vigtig at forstå betydningen af hvilke signaler, man sender med sit

kropssprog - om man er imødekommende eller afvisende. Børnene skal lære, at

beherske, tænke og reflektere ved hjælp af det danske sprog. Sproget er også lyde

man kan lege med.

De forskellige former for sprog, indvirker alle i børns sproglige udviklingsproces. Der

er modersmål, det talte og det ikke talte sprog, så som skriftsprog, tegnsprog, tegn

til tale, kropssprog og det indre og ydre billedsprog.

 

MÅL:

Børnene skal kunne udtrykke (sig i store og mindre grupper, følelser, meninger og

fortælle om oplevelser)

Børnene skal kunne lytte (til andre, til historier m.m.)

 

METODER:

Giv barnet plads og opmærksomhed og anvend de understøttende sprogstrategier,

der hjælper med , at skabe og fastholde gode samtaler

Læse historier (dialogisk oplæsning )

Synge og lave rim og remser

Stifte bekendtskab med bogstaver og tal

Tegne og fortælle om det

Lege rollespil og spille teater

Sprogpakken/ sprogscreening for de 3 årige

Samarbejde med forældre, talepædagog, sprogskole, stammegruppe m.m.

Lege og spille med barnet

Barnet deltager i forskellige daglige gøremål

Snakke om oplevelser i naturen

Aldersopdelte i små grupper

Mulighed for at arbejde med computer

Pædagog medskaber af tryghed, så alle børns tanker, forslag og ideer bliver

modtaget ordentlig af de andre børn og voksne.
 

TEGN:

Vil fortælle til samling

Kan høre barnet bruge sproget, synge og lave rim og remser i deres daglige leg

Barnet tager initiativ til samtale.
 

KROP OG BEVÆGELSE:
 

HVAD FORSTÅR VI VED DET:

Der skal bevægelse til for at bruge hele sansesystemet. Sanseindtryk stimulerer nervesystemet til at frembringe bevægelser, tanker og følelser, som er grundlæggende for vor personlighed og selvopfattelse. Ved at styrke børnenes motoriske færdigheder, udholdenhed og bevægelighed, forstærker vi deres forudsætninger for at udvikle sig. Vi stimulerer evnen til at bruge hele kroppen eller dele af den til at løse et problem eller producere noget.

 

Bevægelse giver glade børn der er i balance med sig selv.

MÅL:

  • Barnet udvikler en bevidsthed om sin egen og andres krop (kropskendskab, bruge sine sanser)
  • Barnet får en viden om et sundt liv (mad, søvn, bevægelse, frisk luft)
  • Barnet får finmotoriske udfordringer
  • Barnet får grovmotoriske udfordringer

METODER:

  • Finmotoriske udfordringer: Bruge redskaber f.eks ved madlavning, klippe, male, save, hamre, perler, puslespil, sy m.m.
  • Grovmotoriske udfordringer: Vi bruger naturen pædagogisk, her er rum for udfoldelse, udforskning og udvikling. Her går, løber, klatrer, kravler, kælker, snitter og saver vi.
  • Vi bruger legepladsen og gymnastiksalen: Bevæger os til musik, balancerer, gynger, klatrer, hopper, løber, cykler, rutscher, ruller, kravler, slår kollebøtter, tumler, kaster og griber  m.m.
  • De voksne er selv aktive
  • Vi benævner kropsdele og bruger vores sanser i sanglege, i naturen m.m.
  • Vi hjælper børnene til at være selvhjulpne mht. af- og påklædning, hælde op m.m.
  • Vi taler om sund mad, har en kostpolitik, har maddage, har emneuge om kost og bevægelse en gang om året , samt et motionsløb

TEGN:

  • God fin- og grovmotorik
  • Udholdenhed f.eks ved gåture
  • Sunde børn er glade børn, med et socialt overskud
  • God rumfornemmelse =  færre sammenstød

 

KULTURELLE UDTRYKSFORMER OG VÆRDIER:

 

HVAD FORSTÅR VI VED DET:

Børn er, af natur, nysgerrige og lystfyldte. Respekten for deres nysgerrighed er forudsætningen for at kunne inspirere og berige børns udvikling af kulturelle udtryksformer. I mødet med andre og det som er anderledes, I forståelsen for egne rødder og udviklingsmuligheder kan vi mødes med andre og det der er anderledes.

Ved kulturelle udtryksformer og værdier forstår vi: Litteratur, musik, bevægelse, billedkunst, foto, sang, teater, video, male, tegne.

 

I Lindetræet skal børnene skal have mulighed for at eksperimentere og improvisere med forskellige udtryksformer.

 

MÅL:

  • Børnehaven har et fællesskab omkring nogle traditioner
  • Børnene stifter bekendtskab m. sange, bøger, rim og remser
  • Børnene kan udfolde sig kreativt m. forsk. materialer/redskaber

 

METODER:

  • Børnehaven har en årsplan m. faste traditioner
  • Børnene har adgang til kreative materialer, musik, bøger, klæd ud tøj, maling, sakse, lim, sand, klodser m.m.
  • Vi læser bøger, synger, danser, lytter til musik (både i små grupper og i fællesskab)
  • Vi går på biblioteket, i svømmehal, ser film, ser teater, bevæger os i lokalområdet og snakker om det vi ser.

 

TEGN:

  • Spørger efter materialer
  • Er kreative (finder selv på)
  • Viser nysgerrighed

 

 

 

NATUR OG NATURFÆNOMENER:

af 2015.

 

HVAD FORSTÅR VI VED DET:

 

Børn trives i naturen. De oplever, sanser, skaber relationer, bevæger og udvikler sig. Det er vigtigt for os i Lindetræet at børnene lærer at respektere og begå sig i naturen. Derfor skal børn lærer naturen at kende således at de opnår forståelse og ansvarsfølelse.

 

En naturfaglig dannelse skabes af oplevelser med, interesse for og viden om naturen i et miljø, hvor der er plads til at undres, stille spørgsmål og finde svar.

 

Naturen bidrager til det pædagogiske arbejde ved at skabe rum for udfoldelse og anerkendelse af barnets/børnenes egen interesse. Her er det muligt for barnet at fordybe sig i egne spor og giver den voksne mulighed for at anerkende barnets interesse og støtte op om udforskning og udfordring.

 

MÅL:

  • Børnene stifter bekendtskab med årstiderne og naturens fænomener.
  • Børnene har et aktivt udeliv i naturen og på legepladsen, hvor de skifter bekendtskab med dyre- og planteliv, indsamler naturmaterialer og udvikler deres fantasi.
  • Børnene lærer at færdes i og respektere naturen.
  • Børnene bruger deres krop og sanser i naturen.

METODER:

  • Vi taler med børnene om årstiderne. Og gør børnene opmærksomme på de ting i naturen, som er typiske for en årstid.
  • Aktiviteter i børnehaven afspejler årets gang. Fx at så/plante i foråret, at høste om efteråret osv.
  • Vi er ude i alt slags vejr og eksperimenterer med vejret. Vi taler med børnene om dagens vejr og fx hvilket tøj der kræves i det pågældende vejr. 
  • Vi har faste baser rundt omkring, som børnene genkender og hvor legene fra tidligere ture kan genoptages. De lærer nærmiljøet at kende.
  • Vi er på legepladsen hver dag og vi arbejder på at gøre legepladsen spændende..
  • Vi tager på spontane ture i lokalmiljøet.
  • Ro og tid til fordybelse.
  • De voksne er aktive, medoplever, begejstres, undres, peger og fortæller, er nysgerrige, stiller spørgsmål, hvis vi ikke kender svaret prøver vi at finde ud af det, er engagerede og viser interesse, griber de spontane oplevelser, sætter ord på det vi møder, viser børnene hvad der er vigtigt og spændende.
  • Børnene skal have førstehåndserfaringer med dyr og planter. Vi studerer insekter og planter og finder ud af mere om dem: Hvad spiser de, hvor bor de…
  • Vi indsamler naturmaterialer. Vi sammenligner, finder magen til, tæller, ser farver, kategorisere/sorterer, ser på ligheder/forskelle. Vi tager naturmaterialer med hjem og forarbejder. Børnene fortæller om det de har fundet.
  • Naturen skal også være synlig hjemme i børnehaven (udstilling m.m.)
  • I bearbejdningen af natur og naturfænomener vil IT blive brugt som redskab.
  • Børnene får rum til selv at finde på at lege og bruge deres fantasi. Naturmaterialer har ikke på forhånd en defineret funktion.
  • Børnene skal lære at færdes i trafikken når vi går tur.
  • Vi samarbejder med skolen. Har adgang til skolens materialer (fx udstoppede dyr m.m.). Vi kan spørge naturfagslæreren om de ting vi ikke selv ved.
  • Børnene lærer hvilke regler der gælder i naturen (fx passer man på alt levende i naturen og saver derfor kun i nedfaldnede træer og grene). Affald kommer i skraldespanden eller tages med hjem i containeren).
  • Børnene lærer at håndtere dolk og sav på en hensigtsmæssig måde.
  • At være tilstede i naturen med krop og sanser. Børn skal se, føle, smage og lugte naturen (lytte til fuglene, mærke regnen, varme/kulde, lugte til harpiks og blomster, se på farver, smage på bær, tør røre ved/blive beskidt).
  • Børnene bevæger sig i ujævnt, varierende og uforudsigeligt terræn.
  • Børnene gynger, bygger huler, graver, klatrer, balancerer, løber, hopper, triller (grovmotorik).
  • Børnene bruger deres finmotorik: Plukke blomster, bær osv
  • Vi tager til sø og å.
  • Vi studerer naturprocesser fx Æg – haletudse – frø.

TEGN:

  • Børnene er opmærksomme, koncentrerede og fordyber sig
  • De stiller spørgsmål/ opsøger viden
  • De har en viden om naturen (kan drage paralleller til tidligere oplevelser/erfaringer)
  • De undersøger/eksperimenterer m. naturmaterialer, sand, vand. De undres, er aktive og nysgerrige
  • De viser glæde ved at komme på tur
  • De finder dyr, planter og naturmaterialer
  • De bruger kroppen/sanserne
  • De har færdigheder i brug af forskellige redskaber
  • De er fantasifulde/kreative og finder på
  • De bruger naturbegreber/ord
  • De er udholdende og robuste.

Børnene ser sig om og går på opdagelse