Skole-hjem-samtalerne skal foregå i et tillidsfuldt samarbejde mellem skolen og hjemmet, og skal være af en sådan karakter, at den enkelte elev evalueres konstruktivt og med øje for, at alle udfordres positivt og får lyst til at lære mere. På GP udarbejder vi elevens ”Lærings- og Trivselsprofil”.

På GP ønsker vi ikke blot at følge og dokumentere elevens faglige udvikling, men også engagementet, der opleves i dagligdagen. Det er også vigtigt, at vi vurderer elevens generelle trivsel, undervisningsparathed, de sociale og personlige kompetencer. Vi har med elevens læringsprofil ét sted, hvor vi samler og præsenterer viden. Det kan være resultater af tests, der danner grundlag for den undervisning, som eleven modtager i en til tider differentieret udgave.

Vi ønsker det enkle overblik ved at benytte farver i status, og vi ønsker, at alle fag vurderes. Vi gør alle indsatser synlige. Elevens ”Lærings- og Trivselsprofil” udarbejdes to gange årligt, og det er i forbindelse med skolehjemsamtaler.

Vi har der ud over en god praksis med opfølgning på hverdagens små og store udfordringer. Her er intranet et rigtig godt redskab. Det vil sige, at vi ikke venter med ”alt” til næste samtale – og dermed er der god mulighed for en kort opsamling og især fokus på udbytte af undervisning og læringsmål ved de planlagte samtaler.

Forud førskolestart har børnehaveklasselederen og skolepædagogen en samtale med forældre vedr. den enkelte elev. 

I 0. klasse afholdes der samtaler efter behov i efteråret samt en samtale i foråret. 

1.-9. klasse:
Der er skole-hjem-samtaler to gange i løbet af skoleåret. Desuden efter behov og ellers vil der naturligvis være en løbende dialog, og forældre er altid mere end velkomne til at aftale et møde. Vi har en tæt kontakt til forældrene og vil løbende orientere om elevernes udvikling.