SAMMEN SKABER VI UDVIKLING
GP9 er et afsluttende skoleår, hvor vi vil et stærkt socialt miljø, udviklende oplevelser og høj faglighed.
Som elev på GP9 gennemgår du både en faglig og personlig udvikling, og det sker gennem den daglige undervisning, kreative projekter og udfordrende og lærerige rejseoplevelser.
Vore elever ønsker i høj grad det forpligtende fællesskab, hvor hver enkelt elev har et tydeligt medansvar for den fælles stemning og trivsel, og vi værdsætter et tillidsfuldt og ligeværdigt studiemiljø.
Vi møder dig lige præcis, som den du er, men du formår at navigere indenfor fælles spilleregler, hvor du er bevidst om skolens værdier.
Du er måske endnu ikke afklaret med hvad der skal ske efter 9. klasse, men du er helt afklaret med, at vi på Grindsted Privatskole har en klar forventning om, at du deltager engageret og nysgerrigt i såvel ordinær undervisning som andre typer af dannelsesmæssig udvikling.

Vi nyder vore fine omgivelser og vi passer på vore ting og inventar – ligesom vi passer på hinanden. Det er en selvfølge, at vi i undervisningen benytter nutidens teknologier, og alle undervisningslokaler er udstyret med store touchscreens, som er nyeste tavleredskab.
Alle elever får en iPad udleveret, og med denne udbygges de kreative færdigheder, ligesom iPad benyttes som elektronisk
bog eller opslagsværk. Ydermere forventer vi, at du medbringer din egen bærbare computer, som skal benyttes i den daglige undervisning.
