Personale
På Børnehaven Lindetræet møder dit barn voksne, der brænder for trivsel.
Leder af børnehaven
Jeg hedder Rikke Kjær Jensen og er ansat på GP som børnehaveleder. Jeg bor på en gård ved Sdr. Felding sammen med min mand Steen og to af vores drenge. Jeg er mor til 4 drenge på 30, 28, 21 og 12 år og farmor med stort F for en pige og en lille dreng. I min fritid dyrker jeg nærvær med familie og venner, nyder at gå en tur, læse en bog og gå på jagt. Særligt bukkejagten giver mig en dejlig ro.
Jeg er glad, når jeg går på arbejde og jeg nyder følelsen af, at dette er noget jeg har været med til at skabe: en god skole og børnehave hvor store og små trives. Da jeg for 16 år siden var med til at åbne børnehaven var et af mine fokuspunkter det ”at skabe et hjemligt miljø hvor børn og forældre var glade for at være og føler sig trygge” og det synes jeg faktisk vi lykkedes med – hver dag.
Jeg og mine kollegaer i børnehaven tager vores arbejde meget alvorligt og det betyder ikke at der ikke er masser af latter hver dag – tværtimod. Og jeg synes jeg er god til at skabe det rum i huset hvor børn og voksne trives. Vores forældre skal være glade for at være en del af vores ”familie”.
Jeg bliver begejstret når jeg er i en relation med et andet menneske – stor som lille, når jeg oplever mennesket overfor mig, lukker mig ind. Jeg bliver begejstret når jeg ser, at vi i Lindetræet lykkedes med at skabe den bedste hverdag for hvert enkelt barn og når jeg møder forældrene der viser os den store tillid at tage vare på netop deres barn og at de også giver en lille smule af sig selv i relationen til os.
I Lindetræet vil I opleve, at jeg er en gennemsigtig og autentisk leder der er glad for mit arbejde – jeg er mit lederskab bevidst men elsker også bare at rode rundt på gulvet med børnene, fjolle, synge og råbe højt.
Til gengæld er jeg ikke så glad for opkast – det har jeg heldigvis andre der kan skåne mig for
Som en del af GP ønsker jeg forsat at styrke det fællesskab vi har på tværs af børn, elever, personale, ledelse og forældre. Ligeledes ønsker jeg at sikre at hvert barn bliver mødt i børnehøjde med henblik udvikling og trivsel.
PGU'er
Jeg hedder Anni Hansen, og jeg trives med natur og udeliv, dog uden at kandidere til “Alene i Vildmarken”
Jeg er glad, når jeg ser børn fordybe sig i leg og jeg synes selv, at jeg er god til at gå i børnehøjde, skabe relationer og være med-leger.
Jeg bliver begejstret, når projekter og samarbejde lykkes, men jeg er ikke så glad for at se nogen stå udenfor fællesskabet.
I vores børnehave vil børnene opleve mig som en glad, stabil og tryghedsskabende voksen.
Som en del af GP ønsker jeg at se børn der er glade, i trivsel og som udvikler sig.
Pædagog
Jeg hedder Annika, og jeg er bosat i Grindsted med min mand John og vores 3 børn. Jeg er født og opvokset i Struer. I 2004 blev jeg uddannet pædagog fra Holstebro pædagogseminarium. Inden min familie og jeg tog springet og flyttede til Grindsted arbejdede jeg 8 år som pædagog/ souschef i en børnehave i Struer. Jeg har nu været ansat i privatbørnehaven Lindetræet på 12 år.
Jeg er glad for hverdagen og alle dens små finurligheder og jeg synes selv, at jeg er god til at skabe overblik.
Jeg bliver begejstret over mange ting – når jeg på min morgentur med hunden hører fuglene synge og når de første snefnug daler ned fra himmelen, når mine børn med lys i øjnene fortæller om en god oplevelse og når jeg oplever hjælpsomhed blandt mennesker, men jeg er ikke så glad for kogt fisk og uretfærdighed.
I vores børnehave vil børnene opleve mig som nærværende, omsorgsfuld, en der ikke er bange for at stille krav, smilende og til tider lidt fjollet.
Som en del af GP ønsker jeg fortsat at være med til at skabe rammerne for en hverdag i både børnehave og skole, hvor forældre og børn oplever stedet som DERES. Dette gennem samarbejde med forældre og på tværs af faggrupper.
Jeg ønsker at være en del af en personalegruppe, hvor fokus stadig er på at skabe en hverdag, hvor børnene oplever omsorg, fællesskabsfølelse, nærværende og tydelige voksne. Voksne der tør at forrest i legen og fantasiens verden, så vi er med til at skabe glade børn med nysgerrighed på livet.
Pædagogmedhjælper
Jeg hedder Hanna, og jeg bor i Hoven sammen med min mand og to børn. I min fritid ”banker” jeg Annika (kollega) i badminton, og jeg er instruktør i fitness. Og så elsker jeg at komme ud i naturen med min hund.
Jeg er glad, når jeg lykkes med dét, jeg laver i min hverdag, samt når man møder ind på arbejde til glade og smilende børn og kollegaer. Jeg synes selv, at jeg er god til at skabe overblik og at skabe en struktureret hverdag for børnene i Lindetræet.
Jeg bliver begejstret, når man anerkendes for det man laver på sit job. Men jeg er ikke så glad, når jeg taber til Annika i badminton
I vores børnehave vil børnene opleve mig som en glad person. En person fuld af humor. Jeg elsker at komme ud i det blå og lære børnene om alt muligt i nærmiljøet.
Som en del af GP ønsker jeg at den røde tråd mellem børnehave og skole skal blive ved med at fungere.
Pædagog
"Tekst er på vej..."
Pædagog
Pædagogmedhjælper
"Tekst er på vej..."
Hygge-tante
"Tekst er på vej..."
Pædagogisk assistent
Pædagogisk assistent
Vikar
Vikar
Pædagogisk assistent