Rebecca Daugaard Mathiasen, lærer
- med hjertet på rette sted
Jeg bor i Næsbjerg med min kæreste Sune og ej at forglemme vores dejlige hund Ellie. I juni 2025 blev jeg færdiguddannet folkeskolelærer, hvor jeg har studeret på UC Syd i Esbjerg. Jeg er uddannet i fagene dansk, idræt samt kristendom. Min rolle på GP i skoleåret 2025-2026 bliver, at være støttelærer for elever og være tilgængelig i sfo’en et par timer i ugen.
Jeg er glad, når jeg kan se og mærke at eleverne er imødekommende og stort set altid er glade for at være i skole, og viser engagement for det der bliver præsenteret for dem. Jeg vil selv mene, at jeg er en positiv sjæl, der skaber ro og tryghed og være der for dem, der har ekstra brug for det.
Jeg bliver begejstret, når eleverne går til deres opgaver med positivitet og er hjælpsomme i gruppearbejde med hinanden. Jeg er ikke så glad, hvis der ikke bliver vist gensidighed og mangel på lydhør.
Du vil opleve struktur, gerne noget bevægelse i undervisningen samt omstillingsparathed hvis jeg vurderer undervisningen ikke fungerer.
Jeg lytter gerne på mine elever hvis de har input til opgaver eller aktiviteter, da jeg går ind for, at eleverne også bliver hørt.
Som en del af GP ønsker jeg at skabe et godt fællesskab mellem kollegaerne samt bidrage til en skolehverdag, hvor jeres børn og unge føler sig set og hørt.