annika
- med hjertet på rette sted
Jeg hedder Annika, og jeg er bosat i Grindsted med min mand John og vores 3 børn. Jeg er født og opvokset i Struer. I 2004 blev jeg uddannet pædagog fra Holstebro pædagogseminarium. Inden min familie og jeg tog springet og flyttede til Grindsted arbejdede jeg 8 år som pædagog/ souschef i en børnehave i Struer. Jeg har nu været ansat i privatbørnehaven Lindetræet på 12 år.
Jeg er glad for hverdagen og alle dens små finurligheder og jeg synes selv, at jeg er god til at skabe overblik.
Jeg bliver begejstret over mange ting – når jeg på min morgentur med hunden hører fuglene synge og når de første snefnug daler ned fra himmelen, når mine børn med lys i øjnene fortæller om en god oplevelse og når jeg oplever hjælpsomhed blandt mennesker, men jeg er ikke så glad for kogt fisk og uretfærdighed.
I vores børnehave vil børnene opleve mig som nærværende, omsorgsfuld, en der ikke er bange for at stille krav, smilende og til tider lidt fjollet.
Som en del af GP ønsker jeg fortsat at være med til at skabe rammerne for en hverdag i både børnehave og skole, hvor forældre og børn oplever stedet som DERES. Dette gennem samarbejde med forældre og på tværs af faggrupper.
Jeg ønsker at være en del af en personalegruppe, hvor fokus stadig er på at skabe en hverdag, hvor børnene oplever omsorg, fællesskabsfølelse, nærværende og tydelige voksne. Voksne der tør at forrest i legen og fantasiens verden, så vi er med til at skabe glade børn med nysgerrighed på livet.