Tenna Lyng Olsen

TO_hvid_web.jpg

Tenna Lyng Olsen, musiklærer

- med hjertet på rette sted

Jeg hedder Tenna, jeg bor lige nu i Skovlund med min lille familie. Min mand Sune og mine to døtre Sia på 2 år og Mynhte på 4, og ikke at forglemme vores hund Leopold.  

Her på GP underviser jeg i musik og det elsker jeg. Jeg har alle klasser til musik, fra 0 - valgholdet, morgensang, SFO-kor og står for, hvad end vi nu ellers kan finde på af musiske ting her på GP. 

Jeg bliver glad når jeg kan se min musikundervisning smitter, når jeg hører eleverne synge sange på gangene, lege musik lege vi har leget m.m. Og glæden er stor når jeg ser elever lykkedes, og klasserne får en samhørighed gennem musikken og en følelse af fællesskab. Jeg syntes selv jeg er god til at synge, derfor er sang en vigtig del af min musikundervisning. 

Jeg bliver begejstret når jeg ser elever være modige og turde afprøve deres egne grænser, improviserer med krop, stemme, instrumenter. Og når de lykkedes og tør stille sig op og vise hvad de har lært for andre, og se dem vokse og være stolte af det.   

I min undervisning vil du opleve et stort engagement og lyst til musikken. Vi har en legende og undersøgende tilgang og fordyber os i forskellige instrumenter og emner hen over året.  

Som en del af GP ønsker jeg at bidrage til at eleverne får et godt kendskab til den danske sangskat, og bliver styrket i at synge sammen med andre, da jeg mener fællessang og det det kan give er en meget vigtig del af vores kultur.