Jeanet

JEANET 22.JPG

jeanet

- med hjertet på rette sted

Jeg hedder Jeanet Østergaard, og jeg og bor i Krogager med min mand Kjeld. Jeg er kreativ og elsker at skabe og bruge min fantasi. Og det gerne med materialer, jeg kan genbruge eller finde i naturen

Jeg ser muligheder i stedet for begrænsninger, og jeg er glad, når jeg kan mærke børnene trives. Elsker deres knus og deres entusiasme, at når alle trives og har det godt. 

Og jeg synes selv, at jeg er god til at mærke efter, se det enkelte barn, anerkende, giver ro til fordybelse og følger barnets spor.   

Jeg bliver begejstret, når det lykkes at skabe den nære kontakt, at opleve mine grundsten og værdier som nærvær, omsorg, tryghed, empati og gensidig respekt. At se og møde børnene hvor de er. Det er vigtigt for mig at have gode kolleger omkring mig, og at vi kan sparre med hinanden. Humor er en vigtig egenskab, og vi skal have det sjovt sammen. Jeg er ikke så glad for mudderkager med chili og fisk.   

I vores børnehave vil børnene opleve mig som den der er der for dem. Jeg støtter, guider og hjælper alle – deler ud af omsorg, knus og kram. Man finder mig tit ved klippe-klistre-bordet med en limpistol i hånden, for jeg elsker at være kreativ sammen med børnene.  

Som en del af GP ønsker jeg at være en del af fællesskabet og være med til at skabe et fantastisk sted for børn og voksne. Et sted hvor der er plads og rum til alle - et trygt sted, hvor der er rart at være.